Foromtale til informationsmøde med generalforsamling
Fremkomsten af TV 2, de mange satellitkanaler, nærradioer, lokalradioer m.m. har medført, at man overalt i Danmark mærker massemediernes øgede indflydelse. Dagligt bombarderes vi – om det bemærkes eller ej – af informationer i form af nyheder, reklamer, musik, underholdning, livsanskuelser og meninger.
Denne medieudvikling rejser en række vigtige spørgsmål: Hvad skal vi stille op? Kan vi stole på massemediernes informationer? Er det altid muligt at skelne mellem, hvornår der formidles fakta, og hvornår der er tale om fantasi og digt? Er problemet med massemedierne blot et spørgsmål om at trykke på afbryderknappen? Er det ligegyldigt, hvad der sendes, hvornår og hvor ofte? Er det uvæsentligt, at de elektroniske medier som radio og især TV truer med at kvæle vore dagblade og bogmarkedet? Hvad kommer medieudviklingen til at betyde for lokalsamfundet og den demokratiske beslutningsproces? Skal vi se stort på, at økonomiske hensyn vejer tungere end de folkelige og kulturelle? Og hvordan er kirken placeret i mediebilledet?
Det er nogle af de spørgsmål, som ………. vil komme ind på ved …………. KLF, Kirke & Mediers generalforsamling …dag den … i ……………… Der lægges op til debat om KLF, Kirke & Mediers opgave i forhold til dette nye mediebillede. Mødet skal ses som et forsøg på at få arbejdet i ……. lokalforening i gang igen. ………………….. har indvilliget i at forsøge at få lokalforeningen til at fungere igen.
Supplerende stof
I KLF, Kirke & Medier har man siden starten i 1926 både på landsplan og lokalt arbejdet for, at medierne også skal afspejle den del af den danske virkelighed, der hedder kirke og kristendom. Det er stadig foreningens fornemste opgave. Kristendommen skal indgå som en naturlig del af medierne. Den nye mediesituation medfører imidlertid, at der skal arbejdes på mange flere fronter end tidligere. Der skal besættes poster i Danmarks Radios og TV 2’s dialogfora, i TV 2’s regionale bestyrelser og støtteforeninger, i lokalradionævn o.l. Der skal arrangeres kurser, så medieinteresserede kan få de nødvendige færdigheder til at gå ind i mediearbejde enten lokalt, regionalt eller på landsplan. Der skal udarbejdes studiemateriale, så børn, unge og forældre får mulighed for at sætte sig ind i, hvad massemedierne betyder både for den enkelte og for fællesskabet.
Således er KLF, Kirke & Medier en forbrugerorganisation, hvis opgave det er ud fra en kristen grundholdning at varetage mediebrugernes interesser. Skal KLF, Kirke & Medier tage massemediernes udfordring op, kræver det imidlertid en stor medlemsskare, som vil give arbejdet opbakning. I øjeblikket har KLF, Kirke & Medier ca. 65.000 medlemmer. Jo flere, der som medlemmer vil støtte foreningens indsats, desto større gennemslagskraft vil KLF, Kirke & Medier få i mediedebatten over for beslutningstagerne og i bestræbelserne på at styrke dansk folkelighed og kristendom.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.